Cathrine Støvring Preussler er uddannet klassisk sanger fra Syddansk Musikkonservatorium, Esbjerg i 2018, hvor hun har haft den tidligere operasolist i bl.a. Tyskland og USA; Armeen Dishtchekenian Rasmussen som underviser. Cathrine er mezzosopran og brænder for opera, men har et meget bredt spektre af musik på repertoiret; lige fra renæssancemusik til moderne musik. Cathrine har især udforsket moderne musik, og har bl.a. “12 Poems of Emily Dickinson” af Copland og “From the Diary of Virginia Woolf” af Argento på repertoiret, ligesom hun i 2017 uropførte “På hotelværelset” komponeret af Henrik Lindahl. Cathrine afsluttede sin studietid med en rolle som Die Mutter i Hänsel und Gretel. Cathrine har desuden meget erfaring med at synge i kor og har bl.a. sunget Duruflés Requiem, Rachmaninovs Chrysostomos Liturgi og Brahms Ein Deutches Requiem. Cathrine er brugt som sangpædagog og korleder, og har bl.a. undervist Herning Kirkes Drengekor. Cathrine elsker at dele sin passion med andre både på scenen og gennem formidling og pædagogisk virke.